Signe og AK i Mellemamerika

Ude godt men hjemme bedst - Farvel til 5mdr.s eventyr

2010-06-05T18:03:00.000-07:00

Saa er hjemrejseturen begyndt!

Efter 2 uger ved stillehavskysten er vi i dag taget til Alajuela (Ved lufthavnen) for vores sidste nat i Costa Rica og vores sidste nat i Central Amerika.
Vi havde nogle rigtig dejlige dage ved stranden, og efter nogle dage med voldsom regn viste solen sig fra sin bedste side. Det var den perfekte afslutning og vi noed det fuldt ud!

Hvor er det bare helt vildt maerkeligt, at 5 maaneders fantastisk og haardt eventyr nu er slut. Disse 5 maaneder har vaeret de mest oplevelsesrige maaneder i vores liv, og vi tager glade og spaendte hjem mod Danmark med oplevelser for livet. Vi har set og gjort ting vi aldrig troede vi skulle, og har virkelig faaet sat tingene i perspektiv!
Det er ikke en hel ny Signe og AK der vender hjem, men piger som er praeget af de erfarringere og udfordringere vi har vaeret igennem. Der er mange ting som vi vil se med andre briller, og vi ser meget frem til at fortsaette vores voluntoerarbejde naar vi kommer hjem.

Denne her rejse har vaeret helt fantastisk og ubeskrivlig for os. Naar vi har moedt andre rejsende og snakket med dem, er vi kun blevet bekraeftet i at denne rejseform og denne del af verden har vaeret det helt rigtige for os!
Da vi sad i Costa Rica og snakket alle oplevelserne igennem, de vidunderlige saavel som de barske, er vi begge enige om at det vigtigste har vaeret, at vi har gjort det sammen. At vi har haft hinanden har vaeret det bedste, og vi er begge enige om at vi ikke kunne have gjort det uden hinanden.

Selv om denne rejse har vaeret saa skoen og meget mere end vi nogensinde havde droemt om, saa glaeder vi os ogsaa bare rigtig meget til at komme hjem til familie, venner og kaereste og til Danmark og alt det vi kender. RUGBROED - Vi har savnet dig og snart genforenes vi igen :)

I morgen tidlig starter vi vores flyrejse og saa er der ikke saa meget andet end at sige.. VI SES PAA MANDAG, vi glaeder os vanvittigt meget:)

¡Pura Vida!

Adios Nicaragua, buenas dias Costa Rica

2010-05-27T07:54:00.000-07:00

For foerste gang skriver vi fra Costa Rica.

Soendag d. 23 sagde vi farvel til vores familier og Nicaraguas bjerge.Det var rigtig svaert og haardt at sige farvel til vores familier, ligesom de sidste par uger har vaeret.
Der er sket rigtig mange ting og der har vaeret rigtig mange barske oplevelser, som har gjort det endnu svaere at vaere saa langt vaek hjemme fra. Det er nogle oplevelser som vi slet ikke var forberedte paa og havde taenkt vi skulle konfronteres med.
Heldigvis har vi haft hinanden og ikke mindst vores familier og nu naar vi ser tilbage paa det er det noget der stadig beroerer os meget, men som ogsaa har laert os rigtig meget.

Det sidste stykke tid i La Corona var vi mere end klar til at tage afsted. Boenner og ris hang os langt ud af halsen og vi har bestemt faaet vores andel! Karkelakker og andet kryb er bestemt heller ikke noget vi kommer til at savne! Saa det var med meget blandet foelelser vi tog afsted med La Corona og det primitive liv i Nicaragua.

Nu er vi videre paa vores rejse og det sidste stop inden vi staar i Kastrup d. 7 juni kl14.35. Vi er taget til stillehavskysten, et omraade som hedder Playa Tamarindo. Det er en kaempe kontrast til det liv vi kom fra i Nicaragua. det er et turistparadis uden lige og paa hvert hjoerne staar der en kaephoej amerikaner. Vi har stort set ikke set nogen indfoedte.
Noget vi heller ikke har set saa meget til er Solen, for ikke at sige vi slet ikke har set den. Meningen med disse 2 sidste uger var sol, strand og afslapning og faa lidt farve inden vi ville vende hjem ad. MEN MEN MEN hvad er takken for 4 maaneders slid og slaeb med daarlig mad? Regn, regn og atter regn:( At vejrguderne kan vaere det bekendt. Det synes vi virkelig ikke de kan vaere bekendt. Som I nok kan hoere har vi lidt, hvis ikke meget, ondt af os selv. Synes i ikke ogsaa det er syndt for os? (snoeft snoeft)
Selv om vi har vejret med os, er vi optimistiske og faar det bedste ud af det! Dog er det begraenset hvad man kan lave her, da det jo er et solparadis.
Vi har faaet massage og vaeret i mini biograf helt for selv. De aabnede biografen kun for os, lavede popcorn og vi valgte selv hvilken film vi ville se. (PIGER, vi har set den bedste film: The time travler's wife. Suk suk aka ak graed op til flere gange. Margrethe hvor var duuu?? godt vi var alene saa man kunne hulke i fred) Ellers har vi bare hygget os paa vores hostel og nydt at der var koekken. Det er ubeskrivligt og fuldstaendig fantastisk selv at kunne bestemme og lave sin egen mad. Det nyder vi!

Vi har ikke rigtig nogle planer for det sidste dage i Costa Rica, vi haaber bare inderligt at vi faar solen at se. Det er jo hele ideen med disse 2 uger.

Lige nu regner det ikke, saa det er gode tegn. Vi krydser vores fingre, taenker positive tanker og haaber i vil danse en lille soldans for os.

Vi haaber dette er vores sidste blogindlaeg her fra stillehavskysten, da vi regner med vi slet ikke faar tid til at sidde ved computeren og kun hav tid til at ligge paa stranden og nyde solen. Be be be!

Tanker fra Nicaragua

2010-05-09T09:58:00.000-07:00

Tiden flyver af sted og mange ting er ved at vaere for sidste gang - i hvert fald i denne omgang.

Vi er nu tilbage i Matagalpa efter en forlaenget weekend i Granada - sidste weekend, hvor vi kunne vaere turister i vidunderlig Nicaragua. Granada er en fantastisk smuk by med nogle hyggelige spisesteder. Vi spiste laekker laekker mad - det bedste vi har faaet paa hele vores rejse - og vi noed det virkeligt!! Naar man 3 gange dagligt spiser boenner og ris, kan det slet ikke beskrives hvor godt andet mad smager - vi foelte os lykkelige.
Udover at nyde al den gode mad, fik vi set byen - baade til fods og fra hestvogn - slappet af i solen, shoppet en smule og vi fik hver en times massage (Signes foedselsdagsgave til AK) - virkelig SKOENT - endnu en gang foelte vi ubeskrivelig lykke!
Det var herligt med nogle dage i Granada - nogle dejlige dage med luksus. Det var tiltraengt!

Her til morges forlod vi Hotel Apante - for sidste gang. Vi har boet paa det samme hotel alle de gange vi har overnattet her i Matagalpa, og det var en smule vemodigt at vi skulle sige farvel til vores hotel-mutter. Hun har altid taget imod os med aabne arme og vi har foelt os "hjemme", naar vi vaeret paa hotellet. Men selvom det er lidt trist at vi har overnattet der for sidste gange, saa er det ogsaa lidt rart for det betyder at vi snart skal videre.

Om praecis to uger har vi sagt farvel til vores familier, forladt La Corona som har vaeret vores hjem de sidste 4 maaneder og er paa vej mod Costa Rica. Vi har uden tvivl nydt at vaere hos vores familier - ja, vi har faktisk elsket at vaere der! Men vi er begge enige om at det ogsaa er paa tide at tage videre.
De sidste 4 maaneder har vaeret laererige, graenseoverskridende, livsbekraeftende, overraskende, hyggelige, haarde, barske, fyldt med oplevelser og alt i alt har de vaeret fuldstaendig ubeskrivelige vidunderlige!! Vi har oplevet ting, som vi aldrig troede vi skulle opleve, vi har moedt personer med skaebner, som vi knap nok troede fandtes og vi har set ting, som ikke burde vaere virkelighed. Alt sammen har vaeret med til at goere vores rejse her i Nicaragua unik og vi er virkelig kommet til at holde ufattelig meget af dette land - et land som har givet os meget mere end vi havde turde haabe paa!

Dette er det sidste blogindlaeg, mens vi er hos vores familier. Om en time tager vi tilbage til familierne og vil nyde de sidste to uger hos dem. Det bliver maerkeligt at skulle sige farvel og forlade dem, selvom vi er klar til at tage videre. Vi er virkelig kommet taet paa dem og kommet til at holde meget af dem.
Saa det er med meget blandede foelelser at vi nu tager tilbage til familierne for sidste gang - i hvert fald i denne omgang!

Signes foedselsdag II

2010-04-29T11:28:00.000-07:00

Signes foedselsdag I

2010-04-29T11:09:00.000-07:00

Matagalpa

2010-04-23T12:23:00.000-07:00

Fra kakao til chokolade

2010-04-23T12:12:00.000-07:00

Kaffeproduktionen Solcafé

2010-04-23T12:04:00.000-07:00

Livet i Nicaragua - konfrontationer, kaffe og kakao

2010-04-23T10:48:00.000-07:00

Praecis i dag har vi 1 maaned tilbage ude hos vores familier, hvilket ogsaa betyder at vi inden laenge skal forlade skoenne Nicaragua. Det hele gaar saa staerkt nu og vi kan knap nok foelge med! Hvor er tiden dog blevet af?

Vi har masser at se til og der er meget arbejde, baade paa klinikken og med vores projekt - men vi synes bare at det er skoent at vi kan hjaelpe!
Arbejdet paa klinikken er fortsat meget spaendende og laererigt - vi kunne ikke forestille os noget bedre arbejde her! Der er en national vaccine-kampagne som koerer lige for tiden, saa i weekend skal vi hjaelpe til med at give vacciner.
Marvin, den mandlige sygeplejerske, er stadig godt til at give sig til til at forklare os de forskellige ting og giver os lov til meget. Han har i et stykke tid snakket om at vi skulle besoege San Ramons klinik én aften, og hvis vi er heldige vaere vidner til én foedsel eller 2. San Ramon er én lidt stoerre by, hvor vores organisation UCA San Ramon ligger. Her i gaar fortalte han, at vi skal paa nattevagt i naeste uge. Vi glaeder os meget!! og vi haaber meget at vi kommer til at se en lille ny verdensborger komme til verden! Det bliver bare SAA spaendende!

Vi er i gang med at starte et stort projekt op ude i vores landsby La Corona.
Igennem vores arbejde paa klinikken ser vi hvor stor en effekt det forurent vand egentlig har for befolkningen. Hududslaet og diarre er hver dag den store synder. Selv om vi kan give dem medicin eller henvise dem til en rigtig laege, er deres vand stadig forurentet og derfor er det en ond cirkel, som bare koere i ring.
Der er 280 familier i La Cornona, ca. 2000 mennesker, 13 familier har rent drikkevand!! Mange af familierne har ikke engang vand i huset, saa de bader, vasker toej og henter vand til huset og til at drikke i det lokale vandfald. Vandet i vandetfaldet og de omkring liggende aaer er meget forurentet og hovedaarsagen til alle de hudsygdomme og diarre vi ser paa klinikken.
Saa vores projekt er at bygge et 'vandhus' i vores landsby, hvor alle fra La Corona kan komme og tage et bad, vaske toej og hente rent drikkevand!!
Alle har simpelthen ret til rent drikkevand og dette projekt er virkelig blevet meget vigtig for os!!

De sidste par dage har vi vaeret i Matagalpa pg arbejdet paa dette projekt! Vi er i fuld gang med at skrive om projeket i samarbejde med UCA, saa vi kan soege fonde og faa bygget det her vandhus. Vores organisation er meget optimistiske og synes det er realistisk. Huset kan ikke naa at blive bygget inden vi tager hjem, men vi kan faa startet det op, arbejde videre naar vi kommer hjem til Danmark og forhaabtlig komme tilbage til La Corona om et stykke tid og se vores projekt virke.

Udover dette projekt har vi to mindre ved siden af. Et lysprojekt, hvor vi forsoeger at skaffe penge til en 'lystransformator' som vil give lys til klinikken og 21 andre huse. Det sidste projekt er det mindste og ved at vaere paa plads. Det er et skraldsystem paa klinikken, saa skraldet bliver sorteret, det brandbare bliver braendt af i byen og resten, naale, plastik m.m bliver behandlet med omhue og foert videre til en rigtig skraldeplads. (Dem er der ikke mange af i Nicargua. Endnu et stort problem!)

Udover arbejdet bliver der ogsaa tid til at vaere lidt turister.
I tirsdags var vi paa en lille tur med de 2 andre danske voluntoenerer og Juan Miguel fra UCA San Ramon. Vi besoegte Solcafe, kaffefabrikken hvor vores familiers kaffe blive ristet og sendt videre. Derefter gik turen til "El Castillo", hvor vi saa hvordan kakao bliver til chokolade. "Yummy yummy" :D
Vores familier har op til flere gange taget os med ud til deres marker og vist os produktionen af kaffeplanter. Det er ikke bare en plante der bliver sat et tilfaeldigt sted. Saaning og vedligeholdelse af kaffeplanter er en meget lang og besvaerlig proces. Alt spiller ind; Jorden, skygge eller ej, planterne ved siden af, hvor hoejt oppe planter bliver plantet i bjergene, klimaet Etc.. Ude os kaffeboenner har kaffen ca. 7 processer, inden det bliver sendt til Solcafé. Hos Solcafé har kaffeboenner mindst fem processer med ristning og smagning inden den bliver sendt videre til diverse lande. Det kom meget bag paa os, hvor meget arbejde der egentlig ligger bag én pose kaffe.
Naeste gang I sidder med snuden nede i kaffen og nyder dens aroma, synes vi lige I skal taenke paa hvor mange processer kaffeboennerne har vaeret igennem inden den ligger paa hylderne i supermarked og ender i jeres indkoebskurv.
Vi vil gerne komme med en lille opfordring: KOEB FAIR TRADE OG OEKOLOGISK!!! og saa selvfoegelig fra Nicaragua - de laver fantastisk kaffe!

Chokolademuseumet og fabrikken, "El Castillo", var ogsaa noget af en oplevelse! Isaer for saadan 2 chokolade-elskende piger som os ;)
"El Castillo" ligger oppe paa et af bjergene der er rund om Matagalpa. El Castillo betyder faengsel paa spansk, og i helt gennemfoert stil havde de bygget chokoladefabrikken som et lille 'hyggeligt' faengsel.
El Castillo er ejet af to maend, en Chilensk og en hollandsk mand. Den ene del, er et museum, hvor man hoerer hele kakaoens historie, fra da indianerne brugte boenner til energimiddel i krig, til nutiden hvor kakao/chokolade er en kaempe eksportvare.
Bagefter gik vi op til selve fabrikken og saa hele den proces som chokoladen skal igennem, inde det er spiseklar. Vi var endda saa heldige at vi fik en lille smagsproeve. Den var ikke daarlig! :)
Det skal lige sige, at der kun finde 2 chokolade fabrikker i hele Nicaragua, El Castillo og monotombe eller noget i den stil. Stoerstedelen af landets kakaoboenner bliver eksporteret til I-lande hvor det bliver produceret til chokolade. Vi har vaeret ret skuffet over udbuddet af chokolade her i Nicaragua. Vi havde regnet med at vi skulle maenge os i laekker moerk chokolade. Men naeh nej.. Her i Nicaragua kan man kun koebe diverse bars og m&ms, og saa hvis man er heldig at finde en plade El castillo eller monotombe chokolade. Det er ikke fordi El Castillo chokolade er suuuper laekker. Det er meget sukker i chokoladen. Meen chokoladen er oekologisk og lokalt produceret, og det vil vi gerne stoette!

Det var en dejlig dag, gode oplevelser og spaendende besoeg. Vi saa et andet Nicaragua end vi goer til daglig.
Men vi saa ogsaa noget andet den dag!! eller Anne Katrine gjorde..
Vi var taget lidt tidligere til Matagalpa, faar at spise en sund morgenmad. Som vi altid goer, havde vi taget det skrald med vi havde fra La Corona med til Matagalpa for at smide det ud. (Ellers braender vores familier det bare af i baghaven) Ak smed sin lille skraldepose i en offentlig skraldespand og vi fandt en cafe og fik lidt morgenmad. Som vi sad og noed vores meget privilligeret frugtsalat, udbryder AK pludselig: "Han har mit skrald, han slikker nutella af mine vaadservietter!!!. Det viser sig, at én fattig mand har samlet hendes skrald op, opdaget at der var nutella paa noget af det, vaeret saa desperat og valgt at spise/slikke det af. Det var simpelthen saa komisk at vi ikke kunne lade vaere med at grine - for hvor tit siger/hoerer man lige den saetning?
Ak´s skrald var ikke rent, og vaadservietterne havde hun brugt til at vaske sig med paa hele kroppen da de i hendes familie ikke har haft vand i 4 dage. Altsaa skraldet var ulaekkert og alligevel var manden sulten nok til at gaa og slikke paa det.. Vi er meget bevidste om hvor fattige nogle mennesker er her, men det var noget af en konfrontation med det virkelige Nicaragua....

Konfrontationer har vi haft mange af her paa det sidste! I onsdags var vi pludselig midt i en slaaskamp mellem en tiggerdreng og 2 middelklasse drenge, der stod og slog den fattige drenge med deres baelter. Den fattige drenge fandt en stor sten og og det var lige ved at gaa helt galt... Det gjorde det heldigvis ikke!
Hvad der helt praesic var sket ved vi ikke, men vi havde det begge rigtig ubehageligt bagefter og vidste slet ikke hvordan vi skulle forholde os til det vi lige havde set. Vi havde virkelig ondt af den fattige dreng. Selv om han maaske havde sjaalet noget, giver det jo INGEN ret til at slaa ham saadan. Denne her dreng ser vi hver gang vi er i Matagalpa.. Hvis bare der var noget vi kunne goere....!!??
Lige for at goere det hele meget vaerrere, tog vi en kaffe/kakao efter denne her gadekamp og sad og snakkede laenge om hvad vi lige havde vaeret vidner til. Vi lukker avisen op og over det hele er der terroangreb paa regeringen, folk der blevet murdet og efterlysning af boern der er blevet bortfoert.. Dér gik det lige op for os hvor farlig Nicaragua egentlig er..

Paa trods af de lidt haarde konfrontationer, nyder vi virkelig at vaere her og er virkelige optimiske omkring vores projekter. Det er ogsaa super fedt at vi bliver bakket op omkring projekterne af vores organisationer. Det betyder meget!

Paa mandag har Signe foedselsdag, og hendes familie har inviteret AKs familie ud til foedselsdag - det er bare saa soedt af dem! I Signes familie har de kun 5 stole, og selv er de 8 saa hvordan alle de folk skal kunne vaere der, ved vi ikke. Men det gaar nok - det plejer det at goer!
Det bliver spaendende at se hvordan man fejre foedseldag her i landet.

Vi har det godt og nyder at opleve en verden, som er saa fjern fra den vi kender - selvom det til tider er haardt og svaert at forholde sig til!

Vi haaber at I alle har det godt - vi glaeder os til at se jer alle.

Arbejdet paa klinikken II

2010-04-17T12:21:00.000-07:00

Arbejdet paa klinikken I

2010-04-17T12:02:00.000-07:00

Hos Signe

2010-04-10T14:27:00.000-07:00

Corn Island V

2010-04-04T12:36:00.000-07:00

Corn Island llll

2010-04-04T12:20:00.000-07:00

Corn Island lll

2010-04-04T12:04:00.000-07:00

Corn Island ll

2010-04-04T11:53:00.000-07:00

Corn Island I

2010-04-04T11:39:00.000-07:00

Paaskeferie = Sol og afslapning paa Corn Island

2010-03-26T19:23:00.000-07:00

Saa er det blevet paaskeferie i Nicaragua!
Denne ferie er noget vi har set meget frem til laenge, og vi har glaedet os til en rigtig dase-ferie i det caribiske oehav.
I morgen loerdag flyver vi til Corn Island (Isla del Maiz paa spansk), hvor vi skal nyde livet paa stranden i en hel uge. Vi har intet planlagt bortset fra at vi skal slappe af og det er skoent med ingen planer!!
Godt nok er vi ude at rejse i forevejen, men til hverdag staar den paa arbejde og vi tilbringer alle solskinstimerne paa klinikken. Derfor bliver det laekkert med strand, sol og kuloer. Vi sender en masse varme og afslappende tanker til Danmark, naar vi nyder en drink under palmebladets skygge:)
Udover at paasken betyder ferie for os, betyder den ogsaa at vi er midtvejs i vores voluntoerophold i La Corona. Det er svaert at forestille sig, at inden laenge skal vi sige farvel og forlade La Corona og dermed familierne. Det er med blandede foelser, for de primitive forhold udfordrer os. I dag noed vi et tiltraengt bad - det sidste vi fik var i soendags....

Lige nu befinder vi os paa et hostel i hovedstaden, Managua. Tidligt i morges tog vi fra La Corona og ind til byen. Det var en varm rejse paa 4 timer i forskellige busser.
Inden vi ankom til hotellet, var vi et smut forbi immigrationskontoret og fik laenget vores visum med 3mdr. Det var rimlig kaotisk da vi ankom, og vi havde svaert ved at finde ud af hvad vi skulle goere. Her ville det have vaeret dejligt med lidt hjaelp fra vores organisationer.. Heldigvis fandt vi ud af det, efter at have staet i mange forskellige koer adskillige gange og blevet sendt rundt mellem forskellige luger. Nu stemplet kommet i passet og vi er sikker paa at vi kan blive her 90 dage laengere.

Inden vi tog det velfortjente bad, besoegte vi et shopping mall. Kaempe kontrast til livet i La Corona og vi foelte os ret malplaceret med vores ecco-sandaler, hikingshorts og fedet haar. Saa det bare til en frokost (Vi har helt glemt hvor godt og sproedt salat smager. Boenner og ris go home!!!) og derefter afslapning paa hotellet.

Vi glaeders os til de oplevelser der venter os forude og glaeder os til at fortaelle jer om dem!

2010-03-07T10:59:00.000-08:00

Vulkan-kaelkning paa Cerro Negro I

2010-03-07T10:53:00.000-08:00

Vulkan-kaelkning paa Cerro Negro

2010-03-07T10:45:00.000-08:00

León - Et uberoert paradis V

2010-03-07T10:40:00.000-08:00

León - Et uberoert paradis IV

2010-03-07T10:27:00.000-08:00

León - Et uberoert paradis III

2010-03-07T10:05:00.000-08:00

León - Et uberoert paradis II

2010-03-07T09:57:00.000-08:00

León - Et uberoert paradis I

2010-03-07T09:50:00.000-08:00

2010-03-07T09:49:00.000-08:00

En verden til forskel - La Corona

2010-03-03T18:20:00.000-08:00

Saa har vi endelig fundet tid til at skrive lidt om vores liv i Nicaragua!
Vi har nu vaeret her i en lille maaned og alt er fuldstaendig anerledes end det vi kender fra Danmark. Sprog, kultur og levevilkaar ligger saa langt fra det vi er vant til!

Hjemmefra havde vi forestillet os de mest primitive forhold, med boenner og ris 3 x daglig, et hul i jorden som toilet, edderkopper karkelakker over alt og massere af mennesker paa ingen plads.
Og Jooo det var det der ventede os, da den roede pickup satte os af og vi stod helt alene foran vores nye familier med hamrende hjerte siddende helt oppe i halsen. Der skulle man lige traekke vejret, taelle til 3 og lige taenke paa, hvorfor var det nu lige man var afsted?
De tanker vi havde hjemmefra stemte helt overens med de forhold vi lever i nu. (mas o menos, siger AK :)) men hvor er det dog lige meget at man skal staa op og tisse med karkelakker som tilskuere, naar man bor i La Corona og har de to bedste familier man kunne forestille sig.

Vi bor i Nicaraguas bjerge oppe i et lille lokalsamfund som hedder La Corona.
Vi arbejder begge paa en sundhedsklinik, som ligger i landsbyen. Der er en mandlig sygeplejerske. Han er rigtig soed, nem af forstaa og giver sig tid til at forklare os de forskellige ting. Og vi faar lov til saa meget. Vi har renset saar, maerket paa gravide maver, vejer folk og givet vaccinationer til baade voksne, men ogsaa til smaa babyer. Det er virkelig godt, rigtig spaendende og meget laererigt!! Det kunne ikke vaere mere perfekt.
Selv om vi har det helt vildt godt, er det rigtig dejlig at komme til by, VARME BADE og selv bestemme hvad vi vil spise!

I morgen drager vi for foerste gang til Nicaraguas Stillehavskyst, Léon, hvor vi skal holde forlaenget weekend med sol, strand og afslapning. Det bliver herligt ikke at skulle forholde sig til spanske bondske gloser og ikke at indtage boenner og ris i hele 4 dage!!!!!

Skoenne La Corona

2010-03-03T18:13:00.000-08:00

AKs casa og familie II

2010-03-03T18:11:00.000-08:00

AKs casa og familie

2010-03-03T18:07:00.000-08:00

Weekend i Matagalpa, 19-21 feb.

2010-03-03T17:44:00.000-08:00

Signes hus og familie II

2010-03-03T17:32:00.000-08:00

Signes hus og familie

2010-03-03T17:25:00.000-08:00

Platformen

2010-01-31T17:09:00.000-08:00

El tunco - en weekend ved stillehavet 2

2010-01-31T16:58:00.000-08:00

El tunco - en weekend ved stillehavet

2010-01-31T16:10:00.000-08:00

Vulkanen Izalco - op og ned og op og ned

2010-01-31T16:06:00.000-08:00

Livet i Suchitoto

2010-01-31T09:48:00.000-08:00

billeder fra flyveturen 2

2010-01-21T18:57:00.000-08:00

Billeder fra flyveturen 1

2010-01-21T18:53:00.000-08:00

Fra slum til palads!

2010-01-21T17:39:00.000-08:00

Vi har saa meget at fortaelle, fordi der hele tiden sker noget nyt hernede og vi oplever saa meget!

I fredags tog vi alle til hovedstaden San Salvador. Der skulle vi se kontrasten mellem de rige og de fattige. Det var en kontrast der var langt stoerre og tydeligere end vi havde forestillet os.
Vi startede med at besoege et slumkvart. Omraadet er meget utrygt og farligt at bevaege sig i, isaer hvis man er hvid og tourist! Derfor blev vi vist rundt af en repraesentant fra omraadet, som ogsaa kunne fortaelle en masse fakta. Vi havde aldrig troet, at vi skulle komme til at se, det vi saa. Husene laa meget taet op og ned af hinanden og bestod af pap og plastikposer. enkelte havde zinktag, men faelles for dem alle var at det var ekstremt usle boligvilkaar som intet mennekser burde leve i. Naar regntiden kommer er det hele et stort kaos fordi husene ikke kan holde til det. (Regntiden begynder i maj og slutter i september) De har ikke noget kloaksystem, saa beskidt vand loebder langs stierne, hvor mennesker og dyr faerdes.
Mennesker som bor i disse slumkvartere, lever for under 2 dollars om dagen og hoerer med til nogen af verdens mest fattige mennekser.
Paa trods af deres vilkaar er de nogen af de mest gaestfrie mennesker vi har moedt og snakker gerne med os blege tourister.
Naar man ser slumkvartere pa TV, er det svaert at forholde sig til at det er virkelighed for nogen mennekser, men naar man saa staar i det virker det endnu mere uforstaaeligt at folk rent faktisk lever der og det er deres hjem. Magtloeshed, uretfaerdighed og en foelelse af at vaere ekstrem heldig, ramte os mens vi gik rundt i slumen. Den foelelse blev bestemt ikke mindre da vi bagefter koerte ca. 25 min og kom til et kaempe shoppingcenter i den rige del af San Salvador. Kontrasten var fuldstaendig overvaelende og svaert at forstaa at de to ting befinder sig saa taet op af hinanden. Det var som om at traede ind i 2 vidt forskellige verdener.

Sidst paa eftermiddagen koerte vi ca 2 timer ud til stillehavskysten, til et omraade som hedder El tungo (=grisen, navn efter stor klippe i havet ved stranden). Vi sov paa et vildt laekkert hostel med pool og haengekoejer. Vi tog ud og spiste alle sammen og fik os et par laekre drinks.

Hele loerdagen gik med ren afslapning paa stranden. Lige hvad man traengte til! Omraadet er kendt surferomraade og var total rejsekatalog-agtig! Da vi nu var i et kendt surferomraade skulle vi selvfoelgelig proeve krafter med boelger og board. En sjov men haard oplevelse.

Soendag koerte minibussen os ind i landet igen og op paa et bjerg hvor vi skulle proeve kraefter med vulkanen Izalco. Paa fire timer (fra 11-15=dagens varmeste timer) skulle man kravle gennem skoven og ned af bjerget hvorefter vulkanen rejste sig foran os. Derefter var det bare at glemme alt om sved og maelkesyre og give sig til at bestige Izalco. Naar man endelig var kommet paa toppen af vulkanen, var vi faktisk kun halvvejs, da vi skulle ned af den og op ad bjerget igen. Vi fik braendt majsolie af! Det var ekstremt haardt og turen op af bjerget til sidst, foeltes som om det aldrig ville ende. Men op kom vi og nu kan vi med stolthed sige at vi har bestiget en vulkan.

Det var en traet gruppe unge danskere der vendte tilbage til suchitoto soendag aften. For en aften glemte vi alt om boennemos med boenner og bestilte laekker pizza. MUUUUMS!

I loebet af denne uge har vi udover intens spanskundervisning, haft to spaendende kvinder paa besoeg. Den ene var en tidligere immigrant, som kom og fortalte en bevaegende livshistorie. Man sad med en klump i halsen, da hun fortalte om sin illegale og farlige rejse til USA. Det var virkelig en stor oplevelse at hoere paa hendes historie.

I dag havde vi besoeg af en 20aarige kvinde fra San Salvador. Hun fortalte hvordan det er, at leve som kvinde i et samfund hvor ligestilling er svaer at faa oeje paa.

Her i weekenden skal vi ud til en landsby. Formaalet er at vi skal proeve at bo primitivt inden vi skal ud til vores rigtige familier. Her i weekenden skal vi dog bo to og to og alle sammen taet paa hinanden. Mario tager med os, saa vi (endnu) ikke er helt alene.

Vi haaber, I alle har det godt. Vi savner jer (og rugbroed)!

La Corona og spansk grammatik

2010-01-12T14:40:00.000-08:00

ENDELIG! I gaar aftes tjekkede der en mail ind med de oplysninger omkring Nicaragua-opholdet som vi har ventet laenge paa. Vi skal bo i samme by (La Corona), men hos hver vores familie. I AKs familie bor der 7 personer og i Signes bor der 8. Landsbyen ligger 24 km fra San Ramon og 36 km fra Matagalpa. Begge byer er stoerre byer, hvor Matagalpa er den stoerste.
I landsbyen har de oekologisk kaffeproduktion, som vi blandt andet skal arbejde med. Derudover er der mulighed for at undervise boern og arbejde paa en sundheds klinik. Selv om landsbyen ligger lidt langt ude, er arbejdet lige hvad vi havde oensket os!

Vi startede til spanskundervisning i gaar. Vi er to elever om en laerer, som det er rimlig intensiv og naermest ene undervisning. Undervisningen foregaar paa den lokale spansk skole i helt fantastiske omgivelser. Som store dele af byen, har skolen ogsaa udsigt til soen og bjergene. Vi synes begge to vi faar rigtig meget ud af det, og allerede da vi var der igen i dag kunne vi maerke fremskridt. Vi er indelt efter niveuaer, saa alle faar mest ud af det. Vi har lektier for til hver gang og sammen med den intensive undervisning, goer vores spanske store fremskridt. Vi har spansk tre gange om ugen, fra 8.30 til 12.30. Laerene er rigtig soede og hjaelpsomme.

I gaar blev vi hentede i en pickuptruck, hvor der var plads til fire personer indeni og os andre skulle op paa ladet og sidde. (Den eneste faerselregl er, at de to der sidder paa foerersaedet og passagersaedet skal have sele paa. Saa hernede koerer alle med mennesker paa ladet og taget)
Vi koerte ud til CRC, den organisation som ms arbejder sammen med, og en sundhedsklinik som er et CRC projekter. Det var en stor oplevelse at se klinikken og personalet. Nogle var loennet andre arbejdet frivilligt.

AK gaar og doejer med lidt forkoelses og ondt i halsen, selvom det lyder lidt usandsynligt i 30 graders varme. Signe er helt frisk:)

2010-01-09T15:05:00.000-08:00

Her er link til vores faellesblog, hvor der hver dag vil komme smaa artikler fra platformen.

Vi startede ud med de to foerst indlaeg:

http://ms-action.dk/blogs/gp-elsalvador/archive/2010/01/09/saa-lille-er-verden-heller-ikke.aspx

http://ms-action.dk/blogs/gp-elsalvador/archive/2010/01/09/varme-og-bananpalmer.aspx

Saa bliv ved med at tjekke platformbloggen ud, da der daligt vil vaere nyt fra Suchitoto.

Fuldt hus - esta muy bien!

2010-01-08T11:34:00.000-08:00

Nu er vi alle samlet og vores bagage er kommet frem. (over halvdelen af vores hold var strandet i New York og ankom foerst i gaar aftes)
I gaar kunne vi endelig komme i byens pool da vi nu havde vores badetoej. Saa dagen gik med at ligge ved poolen, nyde solen og bare slappe af og nyde Suchitoto. Vi havde slet ikke regnet med at der var saa meget luksus! Dagen i gaar var den sidste dag vi kunne vaere "tourister".
I dag har vi faaet introduceret vores program og det lyder bare saa spaendende! Blandt andet skal vi en weekend ud og bo hos en lokal familie og deltage i deres dagligdag - saa vi stille og rolig bliver sluset ud og forberedt paa det vi skal efter platformen.

Lige nu har vi siesta og bagefter skal vi for foerste gang op paa vores spanske skole. Der vil vi blive inddelt i niveauer og derefter gaar den undervisningen rigtig igang paa mandag d. 11.

Platformen er rigtig fin og hyggelig. Der er traeksliptoilet, kolde brusere og haengekoejer i skyggen. Her i El salvador gaar man slet ikke op i temperaturen, som vi goer i Danmark. Saa vi ved faktisk ikke praecis hvor varmt her er, men meget varmt er her i hvert fald.

Vi har det mere end godt og foeler os virkelig heldige fordi vi er her og kan opleve alt det som vi goer.

Vi hoerer, at i har det lidt koeligt hjemme i Danmark, saa derfor sender vi jer lidt varme med vores tanker.
I maa meget gerne skrive hvordan i gaar og har det og hvad der sker i Danmark.

/Signe og AK

suchitoto - et stykke af himlen

2010-01-06T12:29:00.001-08:00

I gaar kl 19, lokal tid, landede fem traette men glade piger, med alle nerver ude pàa toejet. Ude i lufthavnen stod to rarer maend, Louìs og Marrio, og tog imod os og koerte os til platformen.
Paa platformen ventede Mads paa os og vi fik en hurtig rundvisning hvorefter vi hurtigt fik sat myggenet op og faldt i soevn.

Undervejs paa vores flyvetur blev vi en del forsinket, saa vores bagage strandede i Miami, og kommer foerst til os i morgen d. 7 jan. Det bliver rart at faa sine ting der i blandt rent toej, men vi klarer den og er ved godt mod.

I dag gav Mads os en rundvisning i byen, suchitoto, som er vores hjem de naeste 30 dage. Har er virkelig varmt, men samtidig helt fantastisk. Om lidt drager vi mod byens hotel, hvor vi for 3 dollors kan blive koellet ned i en kold pool og nyde udsigten udover bjergene og byens kaempe soe.

Vi taenker begge meget paa alle jer derhjemme og sender jer bogstavlig talt masser af varme tanker.

Signe og Anne Katrine